4 vigtige rekrutteringstendenser

Vil du gerne optimere din jobsøgning? Så læs med her! Konsulenthuset Ballisager har netop udgivet den største, danske analyse af rekrutteringstendenser hos danske virksomheder – Rekrutteringsanalysen 2013. Her har de undersøgt, hvad virksomheder lægger vægt på, når de skal ansætte nye medarbejdere.
imagegen
De slår på 4 vigtige rekrutteringstendenser for jobsøgeren, som er:

1) Eksplosiv udvikling i brugen af LinkedIn
2) Din motivation er altafgørende
3) Mere ”vi” og mindre ”jeg”
4) Netværk betyder mere end nogensinde før

downloadDe sociale medier har fået langt mere betydning i rekrutteringsprocessen – især LinkedIn. Stigningen i brugen af LinkedIn er gået fra 3% i 2011 til hele 23% i 2013. LinkedIn er det tredje mest brugte sted at annoncere (og før det vælges jobdatabaser på nettet og egen hjemmeside). Flere end halvdelen af de adspurgte virksomheder kigger på jobsøgers LinkedIn-profil. Derfor har man selvfølgelig en profil, der er helt ajour. Jeg ser LinkedIn som en perfekt løsning på at have sit CV online og nemt tilgængeligt. Og så er LinkedIn også et super værktøj til at holde forbindelsen – netværke – med tidligere kolleger, en gammel chef og andre man er stødt på sin vej i sit arbejdsliv.

thumbs-upSelvfølgelig er man motiveret for det job, man søger. Men det er også netop det, som virksomhederne peger på som den vigtigste faktor i forhold til andre ting. Det mener jeg goes without saying. Hvis ikke man kan virke motiveret og engageret omkring jobbbet – tjaaa…, er man så den rigtige kandidat?

besparelseNår virksomhederne slår på mere ”vi” og mindre ”jeg”, så er det, fordi de ønsker, at man kan fortælle, hvad ens kompetencer kan bruges til i forhold til stillingsbeskrivelsen. At beskrive hvordan ansøgeren vil skabe værdi ligger som prioritet nr. 3 efter at brænde igennem med motivation for jobbet og sætte sig ind i virksomheden/jobbet. Hvor er det rigtigt – selvfølgelig er ”mere vi” væsentligt for at sikre det gode match. Ansøgers kompetencer og ambitioner skal selvfølgelig passe med, hvad virksomheden kan tilbyde. Og vice versa. Men avs…, jeg skal i den grad fremadrettet til langt mere præcist at definere den værdi, virksomheden kan opnå ved lige præcis at ansætte mig. Helt kort, i én sætning ”Hjælper XX med YY så de opnår ZZ”. Det kunne lyde sådan her: ”Med Stina som projektleder får du skarp projektstyring, overblik og super kvalitet, så opgaver kommer sikkert i mål med nøje overholdelse af deadlines og budgetter”.
Hvad synes I om den sætning?

download (1)Analysen viser for andet år i træk en stigning i brugen af ens netværk. Når virksomheder skal søge efter en ny medarbejder, ligger brugen af netværk næsthøjest med hele 56%. Højest ligger opslået stillinger med 62% (jeps, man kunne vælge mellem flere muligheder). Ikke nok med at det bruges meget, men så nævner 60% af virksomhederne, at de har gode eller rigtig gode erfaringer med at ansætte en kandidat via netværket. So true! Og i samme moment kan man jo få en god anbefaling med på vejen. Win-win for både jobsøgeren og for virksomheden. Dvs. har du på en eller anden måde en relation ind i virksomheden, så brug den endelig.

Har du ikke allerede helt styr på disse 4 vigtigste rekrutteringstendenser, så håber jeg nu, at du har fået øjnene op for, hvor dit fokus skal være. Har du andre gode ideer, så skriv dem endelig i en kommentar under dette indlæg.

Indtil næste gang – hav det rigtig godt!
De bedste hilsner
Stina